Interkøn: det tredje køn?

Argumentet lyder overbevisende: Der findes interkønnede mennesker, så køn er et spektrum. Det er ikke korrekt. DSD er en medicinsk tilstand, ikke en ekstra kategori.

Tallene

Den faktiske andel af mennesker med en DSD-variant — Disorders of Sex Development, også kaldet Differences in Sex Development — er lille. Den oprindelige artikel skriver: "Hos mindre end 1 procent af mennesker er der tale om en genetisk afvigelse, hvor det biologiske køn ikke er helt klart." I strengere kliniske definitioner ligger procentdelen endda langt under 0,02 procent. Forestillingen om, at "omkring 1,7 procent er interkønnede" — et ofte citeret aktivistisk tal — bygger på en bred definition, der også medregner sen menarche og hypospadi.

Tredive variationer, to køn

Under betegnelsen DSD hører snesevis af forskellige tilstande, hver med sin egen årsag. "Her er der tale om DSD (disorder/differences in sex development) eller interkøn, som omfatter hele tredive variationer." Eksempler:

• Androgen insensitivitetssyndrom (AIS) — XY-individ, kroppen reagerer ikke på testosteron og udvikler en kvindelig fænotype.
• Klinefelters syndrom — XXY, mandlig fænotype med nedsat fertilitet.
• Medfødt binyrebarkhyperplasi (CAH) — XX-pige med et overskud af androgener.
• Turners syndrom — XO, kvindelig fænotype uden fuld pubertet.

Ingen af disse tilstande gør en person "mellem mand og kvinde". De er afvigelser i forhold til de to kendte udviklingsforløb for køn, ikke et tredje forløb.

Hvorfor spektrumargumentet ikke holder

Et spektrum indebærer en kontinuerlig glidende skala med utallige mellemstadier. Biologien bag menneskelig reproduktion kender kun to gameter: store, ubevægelige ægceller og små, bevægelige sædceller. Der findes ikke noget imellem. Den, der producerer den store kønscelle (eller har det udviklingsforløb), er kvindelig; den, der producerer den lille kønscelle (eller har det udviklingsforløb), er mandlig. "Interkøn er tydeligvis ikke et tredje køn og kan derfor ikke bruges som argument for, at det biologiske køn er et spektrum."

En sjælden afvigelse er ikke en ny regel

Tankegangen "der findes undtagelser, så reglen er forkert" accepteres ikke andre steder. Mennesker fødes med seks fingre, med dextrokardi (hjertet sidder i højre side) eller med én nyre. Det betyder ikke, at den normale kropsplan sættes til diskussion. Den oprindelige artikel skriver: "Nogle har færre eller ligefrem flere, men det fører ikke til en anden model."

Interkønnede ønsker ikke selv en tredje kasse

Interkønsorganisationer beder ikke selv om et tredje køn for deres børn. I Malta-erklæringen, som det tredje Internationale Interkønsforum udarbejdede i 2013, står kravet om, at interkønnede børn registreres som piger eller drenge, vel vidende at de senere kan identificere sig anderledes. De fleste interkønnede identificerer sig ganske enkelt som mænd eller kvinder og ønsker først og fremmest bedre lægehjælp samt en afslutning på unødvendige operationer på babyer. Deres erfaring kapres af en bevægelse, som de ikke er en del af.

Kønsidentitet og interkøn er to forskellige ting

At fortie forskellen er et retorisk trick. Transkønnet identitet handler om en psykologisk følelse i en sund krop med et ubestridt køn. DSD handler om en fysisk, ofte kromosomal tilstand i selve kroppen. Den, der putter begge dele i samme kasse, bruger lidelsen hos en lille medicinsk gruppe til at legitimere en kulturel påstand. En enkel forklaring på, hvad interkøn indebærer medicinsk, findes på gender123.nl.

Sammenfattet

Den oprindelige artikel afslutter med hovedpointen: "Det er ganske vist, at nogle mennesker fødes med en blanding af kønskarakteristika, men det betyder ikke, at menneskets køn derfor er nonbinært." To køn, sjældne medicinske undtagelser, intet spektrum. Det er biologiens status.

Kildehenvisning

Denne artikel er en bearbejdning af "Interkøn, det tredje køn?", udgivet på genderpunt.nl den 10. februar 2021.