Hjem › Medicinsk › GnRH-agonister

GnRH-agonister ved kønsbekræftende behandling

GnRH-agonister (gonadotropinfrigivende hormon-agonister) er syntetiske peptider, der stimulerer hypofysen så kraftigt, at den bliver ufølsom over for kroppens eget GnRH. Resultatet er, at produktionen af testosteron eller østrogen i kønskirtlerne næsten ophører helt.

Stoffer

De mest anvendte GnRH-agonister er leuprorelin (Lupron, Lucrin), triptorelin (Decapeptyl, Pamorelin) og goserelin (Zoladex). De administreres som regel som depotinjektioner med intervaller på én til seks måneder.

Virkning

GnRH frigives normalt pulserende fra hypothalamus. Kontinuerlig eksponering via en agonist fører først til en kortvarig stigning (flare-up) og derefter til desensibilisering af hypofysen. LH og FSH falder, hvorefter gonaderne næsten ikke længere producerer kønshormoner. Effekten er reversibel efter ophør.

Anvendelse hos unge — pubertetsblokkere

Inden for den oprindelige Dutch Protocol får unge med vedvarende kønsdysfori ved pubertetens begyndelse (Tanner-stadium 2–3) en GnRH-agonist for at sætte puberteten på pause. Tanken var, at dette giver "betænkningstid" og letter senere kirurgiske indgreb ved at begrænse udviklingen af sekundære kønskarakteristika.

Anvendelse hos voksne

Hos voksne transkvinder kan GnRH-agonister være et alternativ til andre antiandrogener som cyproteronacetat eller spironolacton, især når testosteronsuppressionen er utilstrækkelig. WPATH's Standards of Care version 8 og Endocrine Society's retningslinje nævner GnRH-agonister i denne sammenhæng.

Cass Review og international nytænkning

Den britiske Cass Review (april 2024) konkluderede, at evidensgrundlaget for anvendelse af pubertetsblokkere hos unge med kønsdysfori er svagt. De systematiske gennemgange, som blev gennemført af University of York, fandt utilstrækkelig evidens for effekter på psykisk trivsel på mellemlang og lang sigt. NHS England besluttede i 2024 ikke længere rutinemæssigt at ordinere pubertetsblokkere ved kønsdysfori og kun at gøre dem tilgængelige inden for klinisk forskning.

Mulige bivirkninger

Kendte bivirkninger omfatter hedeture, træthed, humørsymptomer, vægtøgning og påvirkning af knogletætheden ved længerevarende brug. Påvirkningen af knoglevækst og den endelige knogletæthed hos unge er genstand for aktiv forskning.