Gender detransition: A critical review of the literature (PMC, 2023)
Gender detransition: A critical review of the literature er et systematisk litteraturstudie af Pablo Expósito-Campos, Karmele Salaberria, José Ignacio Pérez-Fernández og Esther Gómez-Gil. Artiklen udkom i 2023 i tidsskriftet Actas Españolas de Psiquiatría og er frit tilgængelig via PubMed Central.
Forfatterne gennemgik syv databaser for publikationer fra perioden 2010 til og med 2022. De inkluderede 138 dokumenter, hvoraf 37 procent var empirisk forskning. Mere end en tredjedel af alle publikationerne er fra 2021.
Vigtigste punkter
Der findes mindst otte forskellige betegnelser for detransition, med forskellige definitioner. Den rapporterede prævalens afhænger af de anvendte kriterier. Ophør med medicinsk behandling eller anden behandling forekommer oftere (1,9 til 29,8 procent) end fortrydelse eller detransition (0 til 13,1 procent). Fortrydelse eller detransition rapporteres sjældnere efter en operation (0 til 2,4 procent) end efter hormonbehandling (0 til 9,8 procent). Studiet beskriver mere end halvtreds psykologiske, medicinske og sociokulturelle faktorer, der spiller en rolle, samt seksten mulige forudsigere, hvoraf mange endnu ikke er empirisk afprøvet. Forfatterne fandt ingen retningslinjer for behandling eller juridisk håndtering.
Hvorfor mennesker stopper
Forfatterne opdeler de nævnte årsager efter type. Psykologiske faktorer omfatter blandt andet tvivl om ens egen identitet, forventninger, der ikke blev indfriet, psykiske problemer, som ikke blev forbedret efter transitionen, og opdagelsen af, at ubehaget havde en anden årsag, såsom et traume. Medicinske faktorer er helbredsproblemer, bivirkninger, bekymringer om fertilitet og skuffende resultater af operationer. Sociale faktorer er manglende støtte, diskrimination, tab af relationer og mangel på penge. Detransition betyder altså ikke altid, at en person ikke længere føler sig som transkønnet; derfor skelner studiet mellem detransition med og uden identitetsændring. Personer, der stopper, rapporterer ofte depression og angst og har behov for medicinsk information, psykologisk støtte og kontakt med ligesindede, som det blandt andet findes online i Detrans Community.
Begrænsninger og anbefalinger
Forfatterne peger selv på svagheder i evidensen. Mange studier følger kun mennesker i et til to år, mens forskning fra Sverige, Spanien og Nederlandene beskriver detransition fire til 23 år efter begyndelsen på den medicinske transition. Frafaldet er stort: 36 procent i et nederlandsk studie og mere end 40 procent i andre. I en spørgeskemaundersøgelse af Lisa Littman havde 76 procent af deltagerne ikke informeret den oprindelige behandler. Forfatterne anvendte ingen strenge udvælgelseskriterier og vægtede ikke teksterne efter kvalitet. De nævner også risikoen for, at detransition bruges til at så tvivl om transkønnede identiteters legitimitet. De anbefaler en grundig psykologisk vurdering før medicinsk behandling, at detransition drøftes i informationen om informeret samtykke, og at der systematisk indsamles data.
Hvorfor i dette arkiv
Forfatterne beskriver detransition som komplekst, heterogent og stadig dårligt forstået. Oversigten er derfor et nyttigt udgangspunkt inden for videnskab og debat.