Amerikansk transundersøgelse: især ung, nonbinær og født som kvinde
Peter Vasterman analyserer de foreløbige resultater fra 2022 U.S. Transgender Survey. Tallene viser en radikalt anderledes population end den klassiske transpatient for tyve år siden — og slår benene væk under forklaringen om medfødt identitet.
92.329 respondenter — den største undersøgelse nogensinde
US Transgender Survey 2022, der er gennemført af National Center for Transgender Equality, er den største undersøgelse blandt mennesker, der identificerer sig som trans eller nonbinære. Rapporten omfatter 92.329 respondenter på 16 år og derover. Vasterman bruger dette som udgangspunkt: En stikprøve af denne størrelse tvinger os til at tage resultaterne alvorligt, og resultaterne tvinger os til gengæld til grundigt at revidere de gængse forestillinger om, hvem der er trans.
55 procent er født som kvinder
Det første tal, der springer i øjnene, er kønsfordelingen. Vasterman: "Transpersoner, der er født som kvinder, udgør flertallet, nemlig 55 mod 45 procent." For tyve år siden, da den amsterdamske kønsklinik udviklede Dutch Protocol, var forholdet omvendt: Drenge og mænd dominerede den kliniske population. Denne vending fra mandligt til kvindeligt domineret ser vi ikke kun i USA — den sker overalt, hvor selvidentifikation bliver målelig. Hvilken medfødt neurologisk tilstand skifter på to årtier fra overvejende mandlig til overvejende kvindelig? Ingen.
38 procent identificerer sig som nonbinære
Endnu mere afslørende er opdelingen efter identitet. "Kategorien nonbinær identitet udgør allerede 38 procent af den samlede gruppe." Blandt mennesker, der er født som kvinder, er nonbinær den hyppigste identitet: 30 procent af det samlede antal falder i kategorien "født som kvinde, identificerer sig som nonbinær". Blandt personer, der er født som mænd, er tallet 8 procent. Fire gange så mange kvinder, der er født som kvinder, vælger nonbinær identitet som mænd, der er født som mænd. Vasterman peger på konsekvensen: Nonbinær er empirisk ikke en mellemposition mellem mand og kvinde, men en stærkt kønnet betegnelse — som overvejende vælges af unge kvinder.
43 procent er 18-24 år
Aldersfordelingen er det tredje hårde tal. 43 procent af respondenterne er mellem 18 og 24 år. Denne kohorte er cirka tre og en halv gange så stor som kohorterne mellem 25 og 44 år. Gruppen på 45-54 år udgør kun 9 procent — næsten fem gange færre end den yngste gruppe. Hvis transidentitet var en medfødt, jævnt fordelt egenskab, ville man forvente en flad aldersfordeling med et mindre fald som følge af dødelighed. Det, vi ser, er en stejl top blandt unge voksne og en afgrund blandt ældre kohorter. Det er ikke en biologisk profil, men en generationseffekt.
Unge voksne kvinder med nonbinær identitet: hvem er de?
Kombinerer man de tre variabler — født som kvinde, 18-24 år og nonbinær identitet — får man den typiske respondent i US Transgender Survey. Det er netop den demografiske gruppe, hvor sociologer i femten år har målt en eksplosion i spiseforstyrrelser, autismediagnoser, depression og angstproblemer. Det er den gruppe, der voksede op med identitetsindhold på TikTok og Tumblr. Vasterman drager ikke selv denne linje eksplicit i blogindlægget, men tallene lægger uundgåeligt op til det. Det, der burde forklares neurologisk som medfødt, viser sig empirisk at være et kohortefænomen blandt unge kvinder i et specifikt digitalt miljø.
Tilfredshed, og hvad tallet siger og ikke siger
Tilhængere af selvidentifikationsmodellen henviser gerne til et andet tal fra undersøgelsen: "Næsten alle respondenter, der har gennemgået en transition, rapporterer, at deres liv er blevet bedre." Vasterman er forsigtig her. En undersøgelse, der kun spørger mennesker, som stadig identificerer sig som trans, mangler per definition detransitionerede — den gruppe, der springer fra efter en transition eller fortryder den. Selvrapportering på et tidspunkt, hvor transidentiteten stadig er aktiv, måler ikke resultatet, men den aktuelle stemning hos den selvselekterede respondent. Det er et vigtigt tal, men ikke dokumentation for langsigtet effekt.
Hvorfor dette er relevant for Nederlandene
Vasterman kobler eksplicit de amerikanske tal til den nederlandske debat. Antallet af henvisninger til nederlandske kønsklinikker følger præcis det samme mønster: en eksplosiv vækst siden 2013, domineret af teenagepiger, med en bemærkelsesværdigt stor nonbinær og tvivlende underkategori. Dutch Protocol blev udviklet til den gamle population — mandlige børn med dysfori, der havde været til stede siden børnehavealderen. De nuværende henvisninger passer ikke ind i denne protokol. At fortsætte behandlingen efter samme model trods dette mismatch — mens Storbritannien, Sverige og Finland allerede har trukket i land — er netop det, Vasterman har skrevet imod i årevis.
Hvad undersøgelsen ikke måler
US Transgender Survey måler, hvem der nu siger, at de er trans eller nonbinære. Den måler ikke, hvor mange af disse respondenter der stadig vil tænke sådan om sig selv om fem eller ti år. Den måler ikke komorbiditeterne — autisme, spiseforstyrrelser, depression og traumer — som er overrepræsenterede i kliniske populationer. Den måler ikke, hvor stor en andel der har gennemgået en medicinsk transition, eller hvor mange af disse der senere detransitionerede. Der mangler longitudinel forskning til at besvare alle disse spørgsmål. Det, undersøgelsen til gengæld dokumenterer klart, er, at den population, der identificerede sig som trans i 2022, er yngre, mere kvindelig og mere nonbinær end nogen tidligere transpopulation. Den, der kalder dette et naturligt biologisk faktum, læser ikke tallene.