Agender
'Agender' er en selvvalgt betegnelse, der angiver, at en person oplever en personlig følelse af 'køn' som fraværende eller ikke relevant. Det græske præfiks 'a-' betyder 'uden'. Agender regnes normalt under den bredere betegnelse nonbinær, selv om nogle, der bruger betegnelsen, foretrækker at se sig selv som værende 'uden for' hele kønsskemaet.
Hvad betyder det?
Mennesker, der betegner sig selv som agender, beskriver deres oplevelse som 'kønsløshed' eller som konstant neutralitet. For nogle handler det om et totalt fravær af en følelse af maskulinitet eller femininitet, mens det for andre handler om ligegyldighed over for hele begrebet køn. Oplevelsen er per definition subjektiv og kan ikke måles objektivt.
En kritisk observation er, at agender nogle gange præsenteres som en 'identitet', selv om det reelt snarere er en afvisning af selve begrebet kønsidentitet. Når man siger 'jeg har ikke noget køn', hævder man i en vis forstand præcis det, som de fleste mennesker historisk har ment — nemlig at et 'indre køn' ikke er en selvstændig egenskab. Det er et interessant udgangspunkt, og samtidig underminerer det antagelsen om, at alle skulle have et sådant indre køn.
Forskelle og overlap
Agender bruges nogle gange som synonym for kønsneutral eller neutrois, men begreberne er ikke helt sammenfaldende. Neutrois lægger vægt på en 'neutral' kropslig fremtoning, mens agender snarere beskriver fraværet af en indre kønsfølelse. Beslægtede begreber er også aporagender og maverique, som netop beskriver en autonom kønsfølelse løsrevet fra mand/kvinde. Hvad en person præcist mener med agender, afhænger i høj grad af personen. Der findes ingen klinisk definition.
Samfundsmæssige og praktiske aspekter
I de fleste sociale og institutionelle sammenhænge antages det, at mennesker er mænd eller kvinder — hvilket som regel er korrekt i biologisk forstand, eftersom det biologiske køn er binært. For mennesker, der beskriver sig selv som agender, kan det føles ubehageligt. Transloven fra 2023 giver ikke mulighed for en 'kønsløs' registrering. Nogle agenderpersoner lader deres registrering stå, fordi ingen af de tilgængelige muligheder passer til deres oplevelse.
Den juridiske sag om Transloven og selvidentifikation findes på zelfidentificatie.nl.
Kritiske perspektiver
Hvorvidt 'fravær af køn' i sig selv er en identitet, er et begrebsmæssigt diskutabelt spørgsmål. Feministiske og kønskritiske tænkere peger på, at mange mennesker — gennem alle tider — aldrig har oplevet sig selv som særligt 'kønnede'; at dette nu præsenteres som en sjælden betegnelse, antyder, at betegnelsen primært fungerer inden for en specifik nutidig diskurs. Det benægter ikke, at oplevelsen er virkelig for personen selv, men nuancerer dog påstanden om, at der er tale om en særskilt kategori inden for 'kønsspektret'.
Se også
Kilder
- Richards, C. et al. (2016). "Non-binary or genderqueer genders." International Review of Psychiatry, 28(1), 95-102. DOI
- Beischel, W.J., Gauvin, S.E.M., van Anders, S.M. (2022). "'A little shiny gender breakthrough': Community understandings of gender euphoria." International Journal of Transgender Health, 23(3). DOI
- Stock, Kathleen (2021). Material Girls: Why Reality Matters for Feminism. Fleet.
- Coleman, E. et al. (2022). WPATH SOC-8, kapitel om nonbinære identiteter. DOI