Hjem › Begreber › Bigender

Bigender

'Bigender' er en identitetsbetegnelse, der er opstået online, og som angiver, at en person siger, at vedkommende oplever to køn samtidig eller skiftevis — som regel mand og kvinde, men sommetider en anden kombination. Begrebet regnes normalt for at høre under nonbinær og adskilles ofte fra genderfluid, fordi det specifikt skulle handle om to identiteter.

Hvad indebærer betegnelsen?

Ifølge selvbeskrivelser skifter en bigenderperson mellem to afgrænsede kønsoplevelser eller oplever dem samtidig. Nogle tilpasser deres fremtoning, andre gør ikke. Det, der menes med 'køn', er i denne sammenhæng en indre oplevelse — ikke kroppen, som forbliver binær.

Oprindelse og videnskabelig status

Bigender er en relativt ny kategori, der primært er udviklet online. Der findes stort set ingen uafhængig klinisk eller empirisk forskning, som validerer bigender som en afgrænset identitet; begrebet forekommer især i identitetsfællesskaber på sociale medier og i selvrapporteringer. Det er ikke en fordømmelse af mennesker, der bruger betegnelsen, men det er relevant kontekst: Det akademiske grundlag mangler i vid udstrækning.

Kritikere påpeger, at mange oplevelser, der beskrives som 'bigender' (skiftevis maskulint eller feminint tøj, smag eller humør), lige så godt kan høre under ét køn. En kvinde, der sommetider er 'tomboy' og sommetider feminin, er stadig en kvinde — der er ikke behov for en særskilt identitetskategori til det.

Forskel fra andre betegnelser

Bigender sammenlignes ofte med genderfluid. Forskellen — at bigender specifikt skulle omfatte to køn, mens genderfluid skulle omfatte et spektrum — er flydende og kan i praksis ikke trækkes skarpt. Beslægtede betegnelser er trigender (tre køn), polygender (flere specifikke køn) og pangender (alle køn). Alle hører under paraplybegrebet nonbinær, en bred samlebetegnelse uden entydigt indhold.

Samfundsmæssig kontekst

I Nederlandene findes der ingen juridisk kategori for 'bigender'. For personer, der bruger betegnelsen, gælder de almindelige muligheder for kønsregistrering. Praktiske udfordringer — sociale forventninger, pronominer, bureaukrati — ligner dem, der er forbundet med andre nonbinære identifikationer, og skyldes grundlæggende, at de fleste institutioner (med rette) fungerer på baggrund af det binære køn.