Danmark (2023)

Danmark har siden 2016 haft et landsdækkende tilbud om rådgivning, udredning og behandling af mindreårige med kønsdysfori. Tilbuddet varetages af Sexologisk Klinik samt afdelinger på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital i København. Den 3. juli 2023 beskrev behandlere fra dette team i Ugeskrift for Læger, tidsskriftet for den danske lægeforening, hvordan tilbuddet har udviklet sig.

Hovedartiklen om dette emne er Kønsbehandling i Danmark.

Hvad artiklen indeholder

Antallet af henvisninger steg fra 97 i 2016 til 352 i 2022; 70 procent gjaldt unge på 11 til 18 år, som var registreret som piger ved fødslen. Ifølge forfatterne har dette, ligesom i Sverige og Finland, ført til en mere forsigtig tilgang: Hormonbehandling tilbydes til langt færre unge end tidligere. Ved beslutningen lægges der stor vægt på, hvor længe kønsdysforien har stået på, og på den psykosociale situation. Unge, der ikke opfylder kriterierne, tilbydes samtaler. Operationer udføres som udgangspunkt ikke før det fyldte 18. år.

Sådan foregår vurderingen

Forfatterne er Mette Vinther Hansen, Annamaria Giraldi, Katharina Maria Main, Jonas Vrublovsky Tingsgård og Mette Ewers Haahr. De beskriver tre forløb: et afventende forløb for yngre børn, et refleksionsforløb for unge, der på det pågældende tidspunkt ikke opfylder kriterierne for behandling, og et almindeligt udredningsforløb for unge, hvis kønsdysfori begyndte i barndommen, og hvis livsomstændigheder er stabile. Det almindelige forløb omfatter mindst fem samtaler på Sexologisk Klinik, en psykiatrisk vurdering og en informationssamtale om hormoner. Pubertetsblokkere kan gives fra Tannerstadium II til III. Kortvarig kønsdysfori eller en ustabil psykosocial situation er en grund til ikke at begynde hormonbehandling.

Usikkerheder ifølge forfatterne

Artiklen peger på store forskelle mellem landene i forekomsten af samtidig psykiatrisk problematik: 75 procent i Finland mod 33 procent i Nederlandene. Hyppigt nævnte diagnoser er depression, angst, autisme og ADHD. Forfatterne nævner beretninger fra unge og voksne, som fortryder varige fysiske forandringer som følge af hormoner, og konstaterer, at man ikke systematisk registrerer, hvor ofte en behandling afbrydes. Der mangler især langtidsdata for unge, hvis kønsdysfori opstod efter pubertetens begyndelse. De argumenterer for et tilbud, der kan tilpasses, samt for internationalt samarbejde. Nabolandenes tilsvarende kurs findes i dette arkiv under Finland (2020) og SBU-rapporten fra Sverige.

Hvorfor er det med i dette arkiv?

Der er ikke tale om et forbud eller om en begrænsning til kliniske studier fra den danske sundhedsmyndighed, men om en mere tilbageholdende praksis inden for det eksisterende tilbud. Se også oversigten over politik pr. land og siden om unge.