SBU-rapport (Sverige, 2022)

Den 22. februar 2022 offentliggjorde det svenske SBU, den offentlige institution, der vurderer medicinske og sociale indsatser, rapport 342 om hormonbehandling af børn og unge med kønsdysfori. Det er en systematisk oversigt over den tilgængelige forskning, udarbejdet på anmodning fra den svenske sundhedsmyndighed Socialstyrelsen.

Hovedartiklen om emnet er Kønsbekræftende behandling i Sverige.

Hvad rapporten indeholder

SBU konkluderer, at det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt til at vurdere effekten af pubertetsblokkere og kønshormoner på kønsdysfori, psykosociale resultater, kognition og stofskifte. Der er en vis støtte for, at pubertetsblokkere forsinker den forventede knogleudvikling. SBU fremsætter ikke selv anbefalinger og afvejer ikke risici og fordele over for hinanden.

Konsekvenser

Den afvejning foretog Socialstyrelsen. Samme dag meddelte myndigheden, at risiciene ved pubertetsblokerende og kønsbekræftende hormonbehandling af unge under 18 år på nuværende tidspunkt opvejer den mulige nytte for gruppen som helhed. Ifølge Socialstyrelsen bør behandlingen foregå som led i forskning og kan uden for forskningsregi kun gives i ekstraordinære tilfælde. Det endelige vidensgrundlag blev offentliggjort den 16. december 2022; på tidslinjen står det under Sverige begrænser hormonbehandling af mindreårige. Et år tidligere havde Karolinska-hospitalet allerede ændret sin egen praksis, som beskrevet under Karolinska 2021. Se også politik land for land og unge.

Begrænsninger ved evidensen

Der mangler randomiserede undersøgelser med en kontrolgruppe på dette område. Den tilgængelige forskning består af observationsstudier, hvor deltagerne måles før og efter behandlingen. SBU kunne ikke fastslå, hvor ofte unge vælger ikke at påbegynde en behandling eller stopper frivilligt med den. Rapporten peger på en række videnshuller: en koordineret svensk dataindsamling, randomiserede studier, længere opfølgning og forskning i unge, der stopper med pubertetsblokkere uden at fortsætte med kønshormoner. Rapporten dannede grundlag for revisionen af den retningslinje, som Socialstyrelsen havde udgivet i 2015.

Socialstyrelsens tre grunde

Socialstyrelsen angav tre grunde til den ændrede afvejning. Det videnskabelige grundlag for behandlingens effekt og sikkerhed er usikkert. Behandlingen er ikke blevet fulgt og evalueret systematisk, selv om det blev anbefalet i 2015. Og det er ukendt, hvor ofte personer senere ændrer kønsidentitet, stopper med behandlingen eller fortryder den. Afdelingschef Thomas Lindén påpegede desuden, at antallet af diagnoser er steget markant, især blandt 13- til 17-årige og blandt unge, der blev registreret som piger ved fødslen.

Betydning for Nederlandene

Den svenske vurdering bliver jævnligt citeret i Nederlandene, blandt andet i parlamentariske spørgsmål om Dutch Approach fra 2023. Hvordan rapporten forholder sig til andre vurderinger, fremgår af artiklen om systematiske reviews inden for kønsbekræftende behandling.