Finland (2020)

Den 11. juni 2020 fastsatte Det Finske Råd for Valg i Sundhedsvæsenet (COHERE, på finsk PALKO) en anbefaling om medicinske behandlingsmetoder ved kønsdysfori hos mindreårige. Rådet samarbejder med det finske social- og sundhedsministerium og rådgiver om, hvad der hører under det offentlige sundhedsvæsen. Anbefalingen er altså fra 2020, ikke fra 2023.

Hovedartiklen om emnet er Kønsbehandling i Finland.

Hvad den indeholder

Psykosocial støtte kommer i første række og skal være tilgængelig tæt på hjemmet, om nødvendigt suppleret med psykiatrisk behandling og psykoterapi. Udredning og medicinsk behandling er koncentreret på universitetshospitalerne i Helsinki og Tampere. Pubertetsblokkere kan påbegyndes fra sag til sag efter en omhyggelig vurdering og udredning. Hormoner, der ændrer kønskarakteristika, kommer før det fyldte 18. år kun på tale, hvis identiteten er vedvarende og forårsager alvorlig dysfori. Kirurgi indgår ikke i behandlingen af mindreårige.

Baggrund og rækkevidde

Rådet vedtog samme dag tre anbefalinger: en om voksne med en transidentitet, en om voksne med en nonbinær identitet og en om mindreårige. Anbefalingen om mindreårige præciserer rollefordelingen mellem sundhedsydelser tæt på hjemmet og de to specialiserede centre. Ifølge rådet bør psykosocial støtte tilbydes gennem skole- og studerendesundhedstjenesten samt i den primære sundhedssektor, og der skal være tilstrækkelig ekspertise på disse områder. Børn, der endnu ikke er kommet i puberteten, og som har vedvarende alvorlige problemer, kan henvises til en konsultation på et af centrene; den videre støtte er fortsat den lokale regions ansvar. Ud over pubertetsblokkere nævner anbefalingen også standsning af menstruationen som en medicinsk mulighed.

Psykiatriske problemer og samtykke

En vigtig del omhandler unge, som også har andre psykiatriske problemer. Disse problemer skal først behandles i den lokale region. Ifølge rådet kan man ikke konkludere noget om kønsidentitetens stabilitet, så længe en psykiatrisk lidelse hæmmer udviklingen. En kønsidentitetsudredning kan overvejes, hvis behovet fortsat er til stede, efter at de andre problemer er forsvundet, og udviklingen igen forløber normalt. En senere finsk undersøgelse af den psykiatriske forhistorie hos personer, der har trukket deres transition tilbage, findes på siden om den finske undersøgelse af detransition. For hormoner gælder desuden, at den unge skal kunne forstå, hvad irreversible behandlinger indebærer, og hvad fordelene og ulemperne ved livslang hormonbehandling er. Påbegyndelse og opfølgning af hormonbehandling er fortsat forbeholdt de to universitetshospitaler. Senere tiltag i nabolandene findes i dette arkiv under Danmark (2023) og SBU-rapporten fra Sverige.

Hvorfor i dette arkiv

Rådet fastslår, at forskningsgrundlaget er begrænset, og efterlyser mere viden om virkninger, ulemper og fortrydelse. Anbefalingen nævnes ofte i den videnskabelige debat og i oversigter over politik i de enkelte lande.