En amerikansk gynækolog, der i årevis udførte kønsbekræftende operationer, måtte i marts 2026 træffe et valg: tie om sin kritik af WPATH's retningslinjer eller opgive sin bestyrelsespost. Hun valgte det sidste – og har siden fortalt den amerikanske presse hvorfor.
Fra udfører til kritiker
Dr. Karla Solheim er certificeret speciallæge i obstetrik og gynækologi, selverklæret lesbisk demokrat og mor. Hun var formand for Iowa-afdelingen af American College of Obstetricians and Gynecologists (ACOG) i cirka halvandet år, hvor hun især arbejdede for bedre adgang til kvindesundhed på landet. Frem til 2023 udførte hun selv kønsbekræftende hysterektomier – i fuld tillid til, som hun senere selv beskrev det, at retningslinjerne, der understøttede disse indgreb, var baseret på solid dokumentation.
Den tillid begyndte at smuldre, da hun satte sig ind i den underliggende litteratur og interne dokumenter fra WPATH (World Professional Association for Transgender Health). Hendes konklusion var skarp: Den forskning, som retningslinjerne bygger på, var efter hendes vurdering ikke blot svag, men decideret svigagtig. Ifølge hende findes der ikke et robust grundlag for de langsigtede fordele ved disse behandlinger – mens indgrebenes irreversible karakter er fastslået.
Et ultimatum fra hendes egen fagforening
I december 2025 satte Solheim sine indvendinger på tryk i et essay med titlen "Physicians Must Demand Answers from WPATH", som blev udgivet på hendes egen Substack. ACOG's reaktion lod ikke vente på sig. Den 4. februar 2026 skrev næstformand Rachel Pittman til hende og oplyste, at teksten "gav anledning til bekymring" – især fordi Solheim offentligt havde givet udtryk for sin utilfredshed med den måde, ACOG havde indarbejdet WPATH-retningslinjerne i sin egen kliniske rådgivning.
Den 10. marts 2026 fulgte et møde, hvor Pittman stillede hende et valg: Hun kunne enten stoppe sin kritik af WPATH eller træde tilbage som sektionsformand. Solheim valgte det sidste. Derefter offentliggjorde hun sin historie i et essay i The Free Press med titlen "My Medical Association Silenced My Views on Gender Treatment" – en tekst, der vakte betydelig opsigt i det amerikanske sundhedsvæsen.
Hvad hendes sag siger i et bredere perspektiv
Solheim er ikke den første læge, der kommer på kant med sin egen faggruppe efter at have kritiseret WPATH, men hendes profil gør det vanskeligt at afvise sagen som politisk motiveret: Hun betegner sig udtrykkeligt som demokrat og lesbisk og har i årevis selv udført de indgreb, hun nu kritiserer. Netop derfor, argumenterer hun, fortjener hendes budskab at blive hørt: Når autoritative medicinske institutioner kategorisk afviser velbegrundede bekymringer i stedet for at imødegå dem sagligt, underminerer det på sigt tilliden til hele faggruppen – ikke kun på dette ene område.
Hendes sag føjer sig til en række lignende beretninger fra amerikanske læger og sygeplejersker, som i de senere år er stået frem med kritik af det videnskabelige grundlag for kønsbekræftende behandling af både mindreårige og voksne. For fagforeningerne selv – først og fremmest ACOG – står det spørgsmål, som Solheim rejste, fortsat ubesvaret: Hvis kritikken er uberettiget, hvorfor så ikke imødegå den sagligt i stedet for at vise kritikeren døren?