Hjem › Juridisk › FN-resolutioner om køn

FN-resolutioner om køn

De Forenede Nationer har gennem Menneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen vedtaget flere resolutioner, der berører vold og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (SOGI). Disse resolutioner er ikke juridisk bindende, og – i modsætning til hvad der undertiden antydes i nederlandske politiske dokumenter – er der ingen global konsensus om begrebet »køn« eller om anerkendelsen af »kønsidentitet« som et beskyttet grundlag. FN's diskurs om køn er politisk omstridt, og stemmeafgivelserne i Genève og New York afspejler dette.

FN-systemet kort fortalt

De relevante organer er:

• Menneskerettighedsrådet (Human Rights Council, HRC): et mellemstatsligt organ, der vedtager resolutioner og bestiller rapporter.
• Højkommissariatet for Menneskerettigheder (OHCHR): sekretariatet, der undersøger og rapporterer.
• Generalforsamlingen: det plenare organ med brede erklæringer.
• Traktatkomitéer: tilsynsorganer knyttet til traktater som ICCPR og CEDAW.

Vigtige resolutioner fra Menneskerettighedsrådet

Resolution 17/19 (2011) var den første FN-resolution, der udtrykkeligt satte fokus på menneskerettighedskrænkelser på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Resolutionen blev vedtaget med 23 stemmer for, 19 imod og 3 hverken for eller imod – bestemt ikke et overvældende flertal. Efterfølgende resolutioner (27/32 i 2014, 32/2 i 2016) oprettede en uafhængig ekspert for SOGI og forlængede mandatet. Hver gang blev dette vedtaget med snævre marginer og betydelig modstand fra afrikanske, asiatiske og islamiske medlemsstater. Mandatet for den uafhængige ekspert for SOGI er ikke en traktatbestemmelse og kan i princippet også trækkes tilbage.

Flere oplysninger findes på OHCHR's hjemmeside.

Det omstridte begreb »køn« i FN-dokumenter

Ordet »køn« er politisk ladet i FN-terminologien. Under forhandlinger om konferenceerklæringer diskuteres betydningen hvert år intenst. To positioner står over for hinanden:

• En fortolkning, hvor »køn« kun henviser til den sociale dimension af mand og kvinde – reelt synonymt med »biologisk køn« i en sociologisk kontekst. Denne fortolkning blev endda udtrykkeligt fastlagt af FN's Generalforsamling ved vedtagelsen af Romstatutten (1998): »udtrykket "køn" henviser til de to køn, mænd og kvinder, i en samfundsmæssig sammenhæng.«
• En bredere fortolkning, hvor »køn« også omfatter »kønsidentitet« uafhængigt af biologisk køn. Dette synspunkt fremføres af vestlige stater, NGO'er og den uafhængige ekspert for SOGI, men accepteres ikke af en betydelig del af FN's medlemskreds.

Den Russiske Føderation, en række afrikanske og asiatiske lande samt Pavestolen argumenterer gentagne gange for en bekræftelse af den snævre definition. Også i CEDAW-sammenhæng er der en spænding: Traktaten beskytter »kvinder«, hvilket af flere stater fortolkes som udelukkende biologisk, mens CEDAW-komitéen anvender en bredere fortolkning i sine generelle anbefalinger.

Kvinders rettigheder og begrebet »køn«

Et vigtigt kritikpunkt, som er underbelyst i Nederlandene, kommer fra feministisk hold. Da »køn« i FN-sammenhæng gradvist er kommet til også at omfatte »kønsidentitet«, er data og rettigheder, der tidligere var rettet mod »kvinder« (i betydningen biologisk køn), blevet begrebsmæssigt udviskede. En række feministiske tænkere og organisationer (DBT, Women's Declaration International og mange rapportører i CEDAW-sammenhæng) påpeger, at en præcis terminologi er nødvendig for fortsat på en sammenhængende måde at kunne håndtere eksempelvis kvindelig omskæring, mødredødelighed, ulønnet omsorgsarbejde og seksuel vold.

Den uafhængige ekspert for SOGI

Den uafhængige ekspert for SOGI rapporterer hvert år til Menneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen. Stillingen er ikke uomstridt; ved hver forlængelse af mandatet fremsættes forslag om at afskaffe funktionen, hver gang med et betydeligt antal nejstemmer. Den indholdsmæssige produktion fra eksperten opfattes af nogle stater som politiske forslag snarere end som en fortolkning af menneskerettighederne.

Traktatkomitéer

Traktatkomitéer som Menneskerettighedskomitéen (ICCPR) og CEDAW fremsætter anbefalinger til stater. Disse »concluding observations« er ikke bindende, men præsenteres som autoritative fortolkninger. En række stater, herunder USA og Storbritannien, har udtrykkeligt gjort indsigelse mod fortolkninger, der udvider den oprindelige traktattekst.

Nederlandene og FN

Nederlandene stemte for SOGI-resolutionerne og bidrager økonomisk til mandatet for den uafhængige ekspert for SOGI. Samtidig modtager Nederlandene selv anbefalinger fra traktatkomitéer, eksempelvis om kvinders stilling på arbejdsmarkedet og vold mod kvinder – områder, hvor sammenblandingen af »biologisk køn« og »køn« i officielle statistikker efterhånden udgør en metodologisk udfordring.