Rettigheder i Nederlandene

Siden transgenderloven fra 2014 (kilde) har Nederlandene haft en procedure for ændring af kønsregistreringen i fødselsattesten, og den almindelige lov om ligebehandling beskytter transpersoner. Derudover findes der tilbud, der er baseret på køn, såsom kvindekrisecentre og kvindesport. Der opstår spændinger mellem disse to rammer. Denne side beskriver begge og viser, hvor den nederlandske debat hidtil har været overfladisk.

Ligebehandling

Den almindelige lov om ligebehandling (AWGB) forbyder forskelsbehandling på grund af køn inden for arbejde, uddannelse samt udbud af varer og tjenesteydelser. Ifølge artikel 1, stk. 2, forstås der ved forskelsbehandling på grund af køn også forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika, kønsidentitet og kønsudtryk.

Det nederlandske Institut for Menneskerettigheder

Det nederlandske Institut for Menneskerettigheder behandler klager over diskrimination og afgiver udtalelser herom.

Kønsregistrering

Personer på seksten år eller derover, som er overbevist om at tilhøre det andet køn end det, der står i fødselsattesten, kan anmelde ændringen til embedsmanden i folkeregisteret. Hertil hører en erklæring fra en udpeget sagkyndig, udstedt højst seks måneder før anmeldelsen (artikel 1:28 og 1:28a i den nederlandske civillov (BW)). Lovforslag 35825, som ville ændre betingelserne for denne ændring, blev den 12. september 2023 erklæret kontroversielt af Tweede Kamer og trukket tilbage ved brev af 13. januar 2026 fra statssekretæren for justits- og sikkerhedsministeriet (kilde). Se Ændring af kønsregistrering og Translovgivning i Nederlandene.

Sundhedsrettigheder

En betydelig del af udgifterne til transpersoners transitionsforløb, såsom diagnostik, psykosocial støtte, hormonbehandling og kønsbekræftende operationer, er omfattet af retten til ydelser efter sundhedsforsikringsloven (Zorgverzekeringswet) (kilde); se sygeforsikring og kønsbekræftende behandling. Ifølge Sundhedsrådet (Gezondheidsraad) er den nederlandske behandling af unge kendetegnet ved en trinvis tilgang med en omfattende udforskende fase; somatisk behandling følger først efter afslutningen af den diagnostiske fase (kilde). I Storbritannien stoppede NHS i marts 2024 med rutinemæssigt at ordinere pubertetsblokkere til mindreårige (kilde), og Sundhedsrådet skriver, at pubertetsblokkere og hormoner i England nu kun er tilgængelige i forskningsregi og i Sverige i forskningsregi eller i ekstraordinære tilfælde. Den norske undersøgelseskommission Ukom anbefalede i marts 2023, at pubertetsblokkere samt hormonel og kirurgisk behandling af mindreårige betragtes som eksperimentel behandling (kilde). Se Cass Review og Dutch Protocol.

Spændingen mellem kønsrettigheder og kønsbaserede rettigheder

Lovforslag 35825 vakte spørgsmål om tilbud, der er baseret på køn. I internetkonsultationen og i Tweede Kamers betænkning gav borgere og organisationer udtryk for bekymring over adgangen til kvindefængsler, krisecentre for ofre for vold i hjemmet, omklædningsrum, sanitære faciliteter og sportskonkurrencer (kilde). Regeringen svarede, at den ikke så nogen sammenhæng mellem misbrug af kvindetilbud og ændring af fødselsattesten, at forslaget ikke ændrede noget ved anbringelse i fængsler, krisecentre og sport, og at fængselsvæsenet (DJI), asylmodtagelsesorganisationen COA og kvindekrisecentrene ikke kendte til tilfælde af misbrug (kilde). Konkrete konfliktområder:

• Kvindesport: ifølge en oversigtsartikel fra 2021 udgør præstationsforskellen mellem mænd og kvinder fra puberteten og frem afhængigt af sportsgrenen ofte 10 til 50 procent, og muskelmasse og styrke falder med omkring 5 procent efter tolv måneders testosteronhæmning hos transkvinder (kilde). Svømmeforbundet FINA, nu World Aquatics, fastsatte med virkning fra 20. juni 2022, at transkvinder kun må stille op i kvindekategorien, hvis de ikke har gennemgået nogen del af den mandlige pubertet ud over Tanner-stadie 2 eller efter det fyldte tolvte år, alt efter hvad der kommer senest (kilde).
• Medicinsk behandling og screening: ifølge en folder fra Bevolkingsonderzoek Nederland (den nederlandske organisation for befolkningsscreening) har alle med en livmoder fra 30 til og med 60 år ret til screening for livmoderhalskræft; den, der er registreret som ‘m’ eller ‘o/x’, får ikke automatisk en invitation og kan selv tilmelde sig (kilde).

Den 16. april 2025 fastslog UK Supreme Court, at ‘man’, ‘woman’ og ‘sex’ i Equality Act 2010 henviser til biologisk køn; transpersoner er fortsat beskyttet mod diskrimination på grund af kønsskifte (gender reassignment) (kilde). Se afgørelsen i For Women Scotland. Du kan læse mere om disse konfliktområder under kvindekrisecentre og sikkerhed, køn og fængsler samt køn og sport. Det juridiske grundlag for kønsopdelte områder er beskrevet på vrouwenruimtes.nl på siden om det juridiske grundlag.

Ikke-binær registrering

Artikel 1:28 i den nederlandske civillov tager udgangspunkt i en ændring til ‘det andet køn’ end det, der står i fødselsattesten, og indeholder ingen særskilt procedure for en tredje registrering. Kun hvis en nyfødts køn er tvivlsomt, anføres det i fødselsattesten, at kønnet ikke kunne fastslås (artikel 1:19d i den nederlandske civillov (BW)). Et ‘X’ i det nederlandske pas følger af betegnelsen ‘o’ (ukendt) i BRP; BRP selv har intet ‘x’ (kilde). Ifølge denne side findes der to biologiske køn; se hvor mange køn der findes. En ikke-binær identitet er ifølge denne side en social kategori, ikke en biologisk.

International sammenligning

Sundhedsrådet så i juni 2026 ingen grund til at ændre behandlingen af unge i Nederlandene, mens pubertetsblokkere og hormoner i England og Sverige nu kun er tilgængelige i forskningsregi eller i ekstraordinære tilfælde (kilde). Se Internationale rettigheder.