Hjem › Juridisk › Internationale rettigheder

Internationale rettigheder

På internationalt plan findes der traktater, direktiver og resolutioner, som forbyder diskrimination på grund af køn og i stigende grad på grund af kønsidentitet. Det juridiske anvendelsesområde varierer betydeligt fra instrument til instrument og fra region til region. I modsætning til hvad der ofte antydes, findes der ikke en global konsensus om anerkendelsen af »kønsidentitet« som en selvstændig juridisk kategori. Denne side giver et overblik og belyser skillelinjerne.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i domme som Goodwin v. United Kingdom (2002) og A.P., Garçon og Nicot v. France (2017) fastslået, at artikel 8 i EMRK (retten til privatliv) forpligter stater til at tilbyde transpersoner en effektiv procedure for anerkendelse af deres nye kønsregistrering. Domstolen har samtidig anerkendt staternes »skønsmargin« ved udformningen af denne procedure og har hidtil ikke pålagt en forpligtelse til at indføre selvidentifikation uden nogen form for prøvelse.

Den Europæiske Union

EU-direktiver om ligebehandling på arbejdsmarkedet (2000/78/EF) og på grund af køn (2006/54/EF) er af EU-Domstolen blevet fortolket således, at de også finder anvendelse på kønsskifte. Europa-Kommissionen offentliggør rapporter om LGBT+-personers situation i medlemsstaterne. ILGA-Europe udgiver hvert år et Rainbow Map; det skal bemærkes, at denne rangliste anvender et aktivistisk mål (graden af lovfæstelse af selvidentifikation og anerkendelse af ikke-binære personer) og ikke er en neutral gengivelse af beskyttelsen af menneskerettighederne.

Yogyakarta-principperne

Yogyakarta-principperne (2006, suppleret i 2017) er et dokument udarbejdet af en gruppe menneskerettighedseksperter. De beskriver, hvordan internationale menneskerettighedsstandarder efter deres opfattelse bør anvendes på seksuel orientering og kønsidentitet. Principperne er ikke bindende og har ingen traktatstatus; ingen stat har ratificeret dem. Alligevel citeres de af FN-organer og nogle dommere som en »autoriseret fortolkning«. Kritikere, også inden for FN-systemet, påpeger, at dokumentet går ind for en normativ udvidelse, som ikke er godkendt af staterne.

FN's Menneskerettighedsråd

FN's Menneskerettighedsråd har siden 2011 vedtaget flere resolutioner om vold og diskrimination på grund af »seksuel orientering og kønsidentitet« (SOGI). Mandatet for den uafhængige ekspert for SOGI er blevet forlænget flere gange, hver gang med snævre flertal og betydelig modstand fra afrikanske, asiatiske og islamiske medlemsstater. Se FN-resolutioner om køn for flere oplysninger.

Forskelle mellem lande

Den juridiske situation varierer betydeligt:

• Selvidentifikation indført: Irland (2015), Danmark (2014), Norge (2016), Belgien og Argentina. I flere af disse lande bliver konsekvenserne — blandt andet for statistikker, sport og kønsbaserede tilbud — nu underkastet en kritisk evaluering.
• Sundhedsmodellen under kritisk revision: Storbritannien (efter Cass Review 2024), Sverige (SBU-rapport 2022), Finland (COHERE-retningslinje 2020), Norge og Danmark. I disse lande er pubertetsblokkere og kønshormoner til mindreårige blevet kraftigt begrænset.
• Selvidentifikation trukket tilbage eller ikke indført: Skotland (Gender Recognition Reform Bill, blokeret i 2023). Storbritannien har en procedure med en uafhængig kommission.
• Begrænset juridisk anerkendelse: Ungarn, Rumænien, Rusland og forskellige lande i Mellemøsten, Afrika og Asien. I nogle lande er kønsskifte strafbart.

Europarådet

Europarådets Parlamentariske Forsamling har vedtaget anbefalinger om transpersoners rettigheder (blandt andet Anbefaling 2048, 2015). Disse er ikke bindende.

Bemærkning

De aktivistiske ranglister (Rainbow Map, ILGA-Europe) og Yogyakarta-principperne bliver undertiden præsenteret i nederlandske medier og i politik som en menneskerettighedsmålestok. Juridisk er de ikke det. For Nederlandene er EMRK, EU-retten og de ratificerede FN-traktater bindende — og de giver staterne betydelig frihed ved udformningen af kønsregistreringen og beskyttelsen af kønsbaserede tilbud.