Hjem › Medicinsk › Testosteron ved transition

Testosteron ved transition

Testosteron gives i forbindelse med kønsbekræftende behandling til transmænd og nogle nonbinære personer, der ønsker maskulinisering. Det virker hurtigt, medfører omfattende og delvist irreversible kropslige forandringer og kræver livslang dosering og monitorering. Der mangler en betydelig del af den langsigtede forskning i denne anvendelse; mange vurderinger af sikkerheden er ekstrapolationer fra hormonbehandling ved hypogonadisme.

Administrationsformer

• Injektioner: ugentligt eller flere gange om måneden (testosteronundecanoat, -enanthat). Høj topkoncentration, derefter fald.
• Gel: påføres huden dagligt, mere stabile niveauer, risiko for overførsel til partnere og børn ved hudkontakt.
• Plastre: dagligt, god doseringsnøjagtighed.
• Implantater: langtidsvirkende, mindre hyppig administration.

Virkninger

• Dybere stemme — permanent, opstår ofte allerede inden for få måneder.
• Øget ansigts- og kropsbehåring — i vid udstrækning permanent.
• Forstørrelse af klitoris — permanent.
• Ophør af menstruation — ved langvarig brug kan dette være permanent.
• Øget muskelmasse, omfordeling af fedt mod maven, stærkere kropslugt.
• Akne, fedtet hud, undertiden accelereret androgen hårtab (ved genetisk disposition).

Brystvæv mindskes ikke af testosteron — det kræver en mastektomi. Kropshøjde, bækken og hænder ændrer sig ikke (efter puberteten). Hos kvinder, der starter behandling med testosteron før skelettet er udvokset, kan højden påvirkes.

Permanente og reversible virkninger

Stemmen bliver dybere, klitoris forstørres, og behåringen er i vid udstrækning permanent. Fedtfordeling og muskelmasse normaliseres delvist ved ophør; menstruationen vender ofte, men ikke altid, tilbage.

Fertilitet

Testosteron undertrykker menstruation og ægløsning, men er ikke et præventionsmiddel. Graviditet er mulig under behandlingen. Ved langvarig brug er påvirkningen af fertiliteten ikke fuldt forudsigelig. Nedfrysning af æg eller embryoner før behandlingsstart anbefales, selv om det kræver midlertidig hormonstimulation, som kan være psykisk belastende for nogle. Se fertilitet og transition.

Risici og monitorering

• Erytrocytose: for høj koncentration af røde blodlegemer, hvilket øger risikoen for trombose. Kræver regelmæssige blodprøver og undertiden dosisjustering eller åreladning.
• Hjerte-kar-systemet: testosteron kan påvirke kolesterolprofilen ugunstigt (HDL falder, LDL stiger). Om dette medfører øget hjerte-kar-sygelighed ved langvarig brug hos transmænd, er utilstrækkeligt undersøgt.
• Vaginal atrofi: ved langvarig brug bliver vaginalslimhinden tyndere og mere sårbar, hvilket kan medføre gener og muligvis øget risiko for infektioner.
• Livmoder og æggestokke: kronisk eksponering for testosteron i en intakt livmoder er utilstrækkeligt undersøgt. Nogle klinikere anbefaler hysterektomi efter nogle år — et valg med egne, irreversible konsekvenser.
• Lever: ved nogle administrationsformer øges belastningen, og kontrol af leverfunktionen er standard.

Laboratoriekontrol mindst én gang om året (hæmatokrit, lever, lipider, hormonniveauer) er afgørende. Selvmedicinering uden monitorering er medicinsk uforsvarlig.