NTVG — Usikkerheder omkring den nuværende kønsbehandling
Denne kommentar af Jilles Smids og Patrik Vankrunkelsven blev bragt den 7. november 2023 i Nederlands Tijdschrift voor Geneeskunde (NTVG). Den er et svar på en klinisk undervisningsartikel om unge med kønsinkongruens, som tidligere blev bragt i samme tidsskrift. Forfatterne peger på fem problemer ved artiklen.
De fem indvendinger
For det første er der ifølge forfatterne for få belæg for at betragte pubertetsblokkere og kønshormoner som standardbehandling. For det andet skelner artiklen ikke mellem kønsdysfori, der begynder i barndommen, og dysfori, der først opstår i ungdomsårene. For det tredje er påstanden om, at 98 procent fortsætter med at bruge hormoner på lang sigt, utilstrækkeligt underbygget. For det fjerde kan pubertetsblokkere ifølge dem ligefrem hindre den betænkningstid, som de skal give. For det femte gengiver artiklen efter deres opfattelse ikke litteraturen om mulige skadelige virkninger på hjernens udvikling korrekt.
Forfatterne og baggrunden
Jilles Smids er etiker ved Erasmus MC i Rotterdam. Patrik Vankrunkelsven er professor emeritus ved KU Leuven. Den kliniske undervisningsartikel, som de reagerer på, hedder Unge med kønsinkongruens og er skrevet af behandlere fra Radboudumc, Amsterdam UMC og Genderteam Zuid-Nederland. En klinisk undervisningsartikel har til formål at vise læger, hvordan behandlingen foregår i praksis, med udgangspunkt i patienter. Kommentaren retter sig mod det videnskabelige grundlag for denne praksis, især for pubertetsblokkere.
Reaktioner og efterord
Under artiklen skrev en praktiserende læge den 12. november 2023, at vedkommende takkede forfatterne og delte deres bekymringer. Smids offentliggjorde den 28. november 2023 et omfattende svar. Heri skriver han, at bekymringerne blandt fagfæller er udbredte, men sjældent bliver sagt højt. Han nævner to dilemmaer: muligheden for, at behandlingen i sig selv forårsager skade, og usikkerheden om konsekvenserne for hjernens udvikling.
Hvad der skete derefter
Smids uddybede sin argumentation i maj 2025 i artiklen International kritik af den hollandske protokol. Det svenske valg, som forfatterne henviser til, er beskrevet i SBU-rapporten. I Nederlandene bad ministeren i 2024 Sundhedsrådet om en vurdering. Rådet konkluderede den 30. juni 2026, at hormonbehandlinger opfylder deres fysiske mål, og at der i de tilgængelige data ikke er nogen grund til ikke at tilbyde dem. Rådet nåede dermed frem til en anden vurdering end forfatterne til denne kommentar.
Hvorfor i dette arkiv
Forfatterne argumenterer for en ændring af den nederlandske politik og peger på Sverige og Finland som eksempler. Teksten viser, at debatten om den hollandske protokol også føres i den nederlandske medicinske fagpresse.