Hijra

'Hijra' er betegnelsen for en social gruppe og en tredje kønsrolle i Indien, Pakistan, Bangladesh og Nepal med en tradition, der går flere århundreder tilbage. Hijraer er typisk personer, der er født som drenge (AMAB), og som udtrykker sig i en feminin rolle, undertiden med religiøs eller ceremoniel betydning. Siden 2014 har Indien formelt anerkendt 'hijra' som et tredje køn.

Hvad betyder det?

Hijra er ikke et nøjagtigt synonym for 'transkønnet': Det er en kulturel og social rolle med egne fællesskabsstrukturer (de såkaldte gharanaer under ledelse af en guru), religiøse funktioner (velsignelser ved bryllupper og fødsler) og en særlig social historie. Nogle hijraer gennemgår kastration ('nirvan'), mens andre ikke gør. Erfaringen kan ikke uden videre overføres til vestlige kønskategorier.

Forskel og overlap

I nutidigt aktivistsprog bliver 'hijra' undertiden præsenteret som en 'indisk transkønnet'-pendant, men det yder traditionens egenart uret. Tilsvarende tredje kønsroller andre steder er kathoey (Thailand), fa'afafine (Samoa), muxe (Mexico) og two-spirit (blandt oprindelige folk i Nordamerika).

Samfundsmæssig og praktisk kontekst

Den juridiske anerkendelse i Indien (2014, NALSA-afgørelsen) gav hijraer officiel status, men deres socioøkonomiske position er fortsat sårbar: Mange hijraer lever i fattigdom uden adgang til almindeligt arbejde eller bolig. Dette mønster er mere udbredt og behandles i transpersoner og fattigdom. Fællesskabet har sin egen overlevelsesøkonomi, dels gennem traditionelle velsignelsesritualer, dels gennem uformelt arbejde.

Kritiske perspektiver

Den nyere vestlige identifikation af hijra med 'nonbinær' eller 'transkønnet' projicerer nutidige kategorier på en århundredgammel tradition, der grundlæggende ser anderledes ud. Hijra er i sin egen ret en socialreligiøs rolle; at føje betegnelsen til en transglobal kanon for 'kønsdiversitet' kan snarere forringe end yde traditionen retfærdighed. Hvordan den vestlige debat bruger hijra som belæg, behandles også i køn og religion og i transpersoner i historien. Samtidig er den økonomiske og sociale udsathed, som mange hijraer oplever, reel.