Muxe

Q: Er muxe det samme som transkønnet?

Nej, ikke præcis. Muxe er en social rolle blandt zapotekerne i den mexicanske delstat Oaxaca, og den vestlige transkategori omfatter ikke denne kulturelle kontekst. Rollen tildeles og accepteres socialt inden for en matriarkalsk præget kultur. Ifølge antropologer kan muxe kun forstås inden for denne kontekst, som et socialt rollemønster og ikke som en abstrakt kønskategori.

Q: Accepteres muxes i Mexico?

Ja, men især i Juchitán og omegn. Andre steder varierer det meget: I Mexicos byområder og i den nordlige del af landet er deres position mindre sikker, og muxes kan blive udsat for diskrimination. Mexico har ingen særlig juridisk status for muxes. Siden 2023 udsteder landet dog pas med betegnelsen X.

Q: Hvor mange muxes findes der?

Der findes ingen præcise tal. Skøn for Juchitán lyder på op til nogle få procent af befolkningen. Traditionen er koncentreret blandt zapotekerne i delstaten Oaxaca og går mange generationer tilbage. Fordi Mexico ikke har en særlig juridisk status for muxes, findes der heller ingen officiel registrering, som kan danne grundlag for et pålideligt antal.

Q: Gennemgår muxes en medicinsk transition?

De fleste gør ikke. Nogle bruger hormoner, men rollen er social og kulturel og ikke medicinsk defineret. Muxes præsenterer sig i en feminin rolle gennem påklædning og adfærd, påtager sig ofte omsorgs- eller husholdningsopgaver og spiller en ceremoniel rolle ved fester. Rollen tildeles og accepteres inden for den zapotekiske kultur uden, at den indebærer et medicinsk indgreb.

Muxes i traditionelt tøj holder små lys op under en vela i Mexico — Foto: Secretaría de Cultura de la Ciudad de México, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

'Muxe' (udtales 'moe-she') er betegnelsen for en tredje kønsrolle blandt zapotekerne i den mexicanske delstat Oaxaca, især omkring byen Juchitán. Muxes er AMAB-personer, der præsenterer sig i en feminin rolle — socialt, kulturelt og gennem deres påklædning. Traditionen går mange generationer tilbage og fremstilles ofte af antropologer som et eksempel på præcolumbiansk kønsdiversitet.

Hvad betyder det?

En muxe er ikke en nøjagtig parallel til en 'transkønnet kvinde'. Rollen tildeles og accepteres socialt inden for den matriarkalsk prægede zapotekiske kultur, hvor kvinder traditionelt bærer ansvaret for markedet og økonomien. Muxes påtager sig ofte omsorgs- eller husholdningsopgaver og spiller en ceremoniel rolle ved fester, især ved den årlige 'Vela de las Auténticas Intrépidas Buscadoras del Peligro' i Juchitán.

Forskelle og overlap

Sammenlignelige tredje kønsroller er: hijra (Sydasien), kathoey (Thailand), fa'afafine (Samoa) og two-spirit (oprindelige folk i Nordamerika). Muxe adskiller sig blandt andet ved, at rollen i høj grad er integreret i kvinders bredere økonomiske rolle i det zapotekiske samfund.

Samfundsmæssig og praktisk kontekst

Muxes accepteres som regel i Juchitán, mens deres position er mindre sikker andre steder — i Mexicos byområder eller i den nordlige del af landet. Mexico har ingen særlig juridisk status for muxes. Siden 2023 udsteder landet dog pas med betegnelsen X.

Kritiske perspektiver

Vestlige medier fremstiller regelmæssigt muxe som 'det mexicanske tredje køn' og som bevis på universel kønsdiversitet. Antropologer påpeger, at muxe kun kan forstås inden for den specifikke zapotekiske kontekst: den matriarkalske økonomi, det katolsk-synkretiske religiøse liv og den lokale familiestruktur. Det er ikke en abstrakt 'køns'-kategori, men et socialt rollemønster. Denne kritik af idéen om universelle tredje køn er udfoldet i køn i andre kulturer og i transpersoner i historien.

Er muxe det samme som transkønnet?

Accepteres muxes i Mexico?

Hvor mange muxes findes der?

Gennemgår muxes en medicinsk transition?

Se også

Kilder

Mirandé, Alfredo (2017). Behind the Mask: Gender Hybridity in a Zapotec Community. University of Arizona Press.
Stephen, Lynn (2002). "Sexualities and Genders in Zapotec Oaxaca." Latin American Perspectives, 29(2).
Chiñas, Beverly N. (1995). "Isthmus Zapotec attitudes toward sex and gender anomalies." In: Murray, S.O. (red.) Latin American Male Homosexualities. University of New Mexico Press.