Hjem › Medicinsk › Tromboserisiko ved østrogen
Tromboserisiko ved østrogenbehandling
Østrogenbehandling i forbindelse med feminiserende hormonbehandling øger risikoen for venøs tromboemboli (VTE): blodpropper i benenes vener (dyb venetrombose) eller i lungerne (lungeemboli). Risikoen afhænger af administrationsform, dosis og patientens karakteristika.
Forskningsmæssigt grundlag
Et kohortestudie af Getahun og kolleger (2018), offentliggjort i Annals of Internal Medicine, fandt en øget forekomst af venøs tromboemboli blandt transkvinder i østrogenbehandling sammenlignet med kontrolpersoner. Også de europæiske ENIGI-kohorter og langtidsundersøgelsen af Wierckx og kolleger (2012) rapporterer en øget forekomst af tromboser blandt transkvinder.
Oral versus transdermal behandling
Endocrine Society Clinical Practice Guideline (2017) fremhæver, at oral ethinyløstradiol påvirker leverens koagulationsfaktorer kraftigere end andre østrogenpræparater og forbindes med en højere VTE-risiko. Transdermalt østradiol (plaster, gel) forbindes med en lavere risiko og anbefales til patienter med øget risiko.
Risikofaktorer
- Alder over fyrre år
- Rygning
- Overvægt og fedme
- Arvelige koagulationsforstyrrelser (som faktor V Leiden)
- Langvarig immobilisering eller kirurgiske indgreb
- Tidligere trombose eller lungeemboli
Rådgivning i klinisk praksis
Internationale retningslinjer anbefaler en risikovurdering inden opstart af østrogenbehandling med fokus på familiehistorik, livsstil og samtidige sygdomme. Ved øget risiko foretrækkes transdermal administration. Rygning frarådes kraftigt, og i forbindelse med kirurgiske indgreb sættes østrogenbehandlingen ofte midlertidigt på pause.
Kilder
Getahun, D., Nash, R., Flanders, W.D., et al. (2018). Kønshormoner og akutte kardiovaskulære hændelser hos transpersoner: Et kohortestudie. Annals of Internal Medicine, 169(4), 205–213. doi:10.7326/M17-2785
Wierckx, K., Mueller, S., Weyers, S., et al. (2012). Langtidsvurdering af behandling med kønshormoner hos transseksuelle personer. Journal of Sexual Medicine, 9(10), 2641–2651. doi:10.1111/j.1743-6109.2012.02876.x
Hembree, W.C., et al. (2017). Endokrin behandling af personer med kønsdysfori eller uoverensstemmelse mellem køn og kønsidentitet. Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 102(11), 3869–3903. doi:10.1210/jc.2017-01658
Coleman, E., et al. (2022). Standarder for behandling af transpersoner og personer med forskellige kønsidentiteter, version 8. International Journal of Transgender Health. doi:10.1080/26895269.2022.2100644