Transgenderloven: Sterilisationskravet bortfalder

Den 1. juli 2014 trådte den lov i kraft, som er blevet kendt som Transgenderloven. Siden da har personer, der ønsker at ændre kønsangivelsen i fødselsattesten, ikke længere skullet gennemgå en medicinsk behandling.

Hvad der blev ændret

Efter loven fra 1985 skulle kroppen være blevet tilpasset, og ansøgeren skulle være varigt ufrugtbar. Begge krav blev fjernet. Det var heller ikke længere nødvendigt at gå til domstolen: Ændringen ansøges hos civilstandsmyndigheden.

De nye betingelser

Ansøgeren skal være fyldt 16 år og indsende en erklæring fra en dertil udpeget læge eller psykolog. Det skal fremgå, at ansøgeren er overbevist om at tilhøre det andet køn, at overbevisningen er varig, og at ansøgeren forstår konsekvenserne.

Hvorfor kravene blev fjernet

Regeringen fandt ikke længere de gamle krav berettigede. Ifølge lovbemærkningerne var et irreversibelt medicinsk indgreb som betingelse for juridisk anerkendelse i strid med retten til fysisk integritet. Det samme princip fremgår af Yogyakarta-principperne. I 2020 undskyldte regeringen over for de personer, der under den gamle lov havde gennemgået en operation for at kunne ændre deres registrering, og der blev indført en økonomisk kompensation.

Konsekvenserne i praksis

Antallet af ændringer steg kraftigt efter lovens indførelse. Under den gamle lov fik omkring 80 personer om året ændret deres kønsregistrering; i årene efter 2014 var tallet flere hundrede om året. En del af dem var personer, som længe havde levet som det ønskede køn, men som ikke ønskede operationen eller af medicinske årsager ikke kunne gennemgå den. Også 16- og 17-årige benyttede sig af den nye mulighed.

Forældreskab

Fordi ufrugtbarhed ikke længere er en betingelse, kan en person, der juridisk er mand, føde et barn, og en person, der juridisk er kvinde, kan gøre en anden gravid. Loven fastslår, at den, der føder barnet, juridisk er moren. Denne regel har ført til retssager anlagt af trans mænd, som ønskede at stå som far på deres barns fødselsattest. Du kan læse mere om dette på siden om forældreskab efter transition.

Evalueringen og det videre forløb

Loven blev evalueret tre år efter dens ikrafttræden. Forskerne anbefalede at afskaffe erklæringen fra den sagkyndige og sænke aldersgrænsen: Erklæringen medførte unødvendige omkostninger og barrierer, mens den sagkyndige reelt ikke kan efterprøve en indre overbevisning. I 2021 fremsatte regeringen et lovforslag, der fulgte denne linje. Forslaget udløste en omfattende samfundsdebat, blandt andet om konsekvenserne for kønsopdelte faciliteter og om mindreåriges position.

Betydning

Med dette skridt stod Nederlandene ikke alene. Argentina var i 2012 det første land, der indførte en lov, hvor ansøgerens egen erklæring er tilstrækkelig, og Danmark fulgte efter i 2014 som det første europæiske land. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i 2017, at et land ikke må stille sterilisering som betingelse. Nederlandene valgte en mellemform: Ingen medicinske indgreb, men stadig en erklæring fra en sagkyndig. At ansøgeren selv skal betale for erklæringen, og at den sagkyndige reelt ikke kan efterprøve overbevisningen, har siden været interesseorganisationernes vigtigste kritikpunkt.

Med denne lov blev den juridiske anerkendelse og det medicinske forløb adskilt fra hinanden. Siden da har debatten handlet om, hvorvidt også erklæringen fra den sagkyndige og aldersgrænsen bør bortfalde. Den aktuelle status fremgår af siderne om Transgenderloven og ændring af kønsregistreringen.