USA's højesteret: Delstater må forbyde behandling

Den 18. juni 2025 afsagde USA's højesteret dom i sagen United States v. Skrmetti. Domstolen fastslog, at delstaten Tennessee må forbyde pubertetsblokkere og hormoner til mindreårige med kønsdysfori.

Sagen

Tennessee vedtog i 2023 en lov, der forbyder læger at behandle mindreårige med kønsdysfori med pubertetsblokkere eller hormoner. Tre unge, deres forældre og en læge anfægtede loven med støtte fra Biden-regeringen. De hævdede, at loven diskriminerer på grund af køn og dermed er i strid med forfatningen.

Afgørelsen

Et flertal på seks ud af ni dommere afviste dette. Ifølge domstolen skelner loven efter alder og medicinsk formål, ikke efter køn. Når der er videnskabelig usikkerhed om en behandling, er det ifølge flertallet lovgiveren og ikke domstolen, der skal foretage en afvejning.

Konsekvenserne

Afgørelsen betyder, at tilsvarende love i mere end tyve andre delstater fortsat gælder. I delstater uden en sådan lov ændrer der sig ikke noget: Domstolen har ikke forbudt behandlingen, men fastslået, at delstaterne må gøre det. I Colorado skal vælgerne i 2026 selv tage stilling til et forslag om et forbud mod kønsbekræftende kirurgi på mindreårige; se nyhedsartiklen om Proposition 135. Den 30. juni 2026 fastslog domstolen desuden, at delstater må udelukke transkønnede piger og kvinder fra pige- og kvindesport; se nyhedsartiklen om den afgørelse.

Det juridiske spørgsmål

Sagen handlede ikke om, hvorvidt behandlingen er god eller dårlig, men om hvor strengt domstolen skal prøve en lov som Tennessees. Amerikansk ret opererer med forskellige prøvelsesstandarder. En lov, der skelner efter køn, skal opfylde strenge krav: Delstaten skal påvise, at forskelsbehandlingen tjener et vægtigt formål. For andre love er det tilstrækkeligt, at der findes en rimelig begrundelse. Sagsøgerne hævdede, at loven skelner efter køn, fordi en dreng må få testosteron ved forsinket pubertet, mens en pige med kønsdysfori ikke må. Domstolen fulgte ikke denne argumentation og anvendte den lempelige prøvelse.

Flertallet og mindretallet

Højesteretspræsident John Roberts skrev flertallets afgørelse. Han påpegede, at sundhedsmyndigheder i blandt andet Finland, Sverige, Norge og Storbritannien har udtrykt tvivl om behandlingen, og at en lovgiver i en sådan situation har mulighed for selv at vælge. Dommer Sonia Sotomayor skrev på vegne af mindretallets tre dommere, at domstolen overlader transkønnede unge og deres forældre til det aktuelle politiske flertal.

Regeringsskiftet

Sagen blev anlagt med støtte fra Biden-regeringen. Mellem retsmødet i december 2024 og afgørelsen tiltrådte Trump-regeringen, som ændrede den føderale regerings holdning og i stedet støttede Tennessees lov. Domstolen besluttede alligevel at træffe afgørelse i sagen.

Det afgjorde domstolen ikke

Domstolen lod det stå åbent, om transkønnede som gruppe har ret til særlig beskyttelse mod diskrimination. Spørgsmålet om, hvorvidt forældre har en forfatningsmæssig ret til at træffe beslutninger om deres barns medicinske behandling, var heller ikke forelagt domstolen. Der føres fortsat retssager om disse spørgsmål ved lavere domstole.

Betydning

Afgørelsen satte en stopper for flere års modstridende afgørelser fra lavere domstole, som havde suspenderet forbuddene i nogle delstater og tilladt dem i andre. For familier betyder den, at det sted, hvor de bor, afgør, hvilken behandling der er tilgængelig. Nogle af dem rejser til en anden delstat eller flytter.

I Europa er behandlingen af mindreårige blevet ændret af sundhedsmyndigheder efter en vurdering af evidensen. I USA er det i højere grad blevet et spørgsmål for lovgivere og domstole. Afgørelsen kom en måned efter rapporten fra USA's sundhedsministerium.