Esajas 5:20 som spejl — den store ombytning i kønsdebatten

Nogle gange giver en gammel tekst den skarpeste diagnose af en moderne problemstilling. Esajas 5:20: "Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert." Når man ser på den nederlandske kønsdebat i dag, er det svært at komme uden om denne sætning — også hvis man ikke selv er kirkeligt engageret. For en omfattende bibelsk analyse henviser jeg til gendersekte.nl; teksten nedenfor giver den sekulære kerne.

Hvad sætningen gør

Esajas diagnosticerer ikke en specifik ugerning. Han beskriver en tilstand: et samfund, hvor de moralske kategorier selv kommer ud af kurs. Ikke "de gør noget forkert" — men "de kan ikke længere sætte ord på forskellen mellem forkert og rigtigt". Det er en anden slags problem. Det forsvinder ikke gennem bedre argumenter. Det ophører først, når ordene igen får lov til at udføre deres arbejde.

Fem eksempler på forskydning

En mastektomi på en femtenårig kaldes behandling; en samtale med hende om at vente kaldes konvertering. En forælder, der beder om tid, er transfobisk; en forælder, der straks siger ja til ethvert bekræftende spørgsmål, har "et trygt barn". "Kvinde" bliver i lovgivningen omfortolket til "menneske med en livmoder" — og selve betegnelsen "kvinde" bliver mistænkelig. En biologilærer, der forklarer, hvad en ægcelle er, får en korrektion via et undervisningsmateriale fra en interesseorganisation. Lov om konverteringshandlinger kriminaliserer pennen og lader kniven være urørt.

På hvert af disse områder er den samme mekanisme på spil: Det, der skader, kaldes behandling; det, der er omsorg, kaldes skade.

Hvad en ældre brille tilføjer

Den moderne analyse taler om "definitorisk inkohærens" eller "kategorial forskydning". Esajas formulerede den samme diagnose i en mere håndgribelig sætning. Ikke fordi Skriften nødvendigvis skal have autoritet — for den, der ikke læser den som sådan, er det ikke et argument — men fordi et mønster, der allerede blev genkendt i 700 f.Kr., åbenbart ikke er et modefænomen. Det er en form, der dukker op igen og igen. Vi står med den nu, og det er klogt af os at sætte ord på den.