Ny kohortestudie: Autisme er stærkt overrepræsenteret blandt kønsdiverse børn — og adgangen til behandling er ulige

Et nyt kohortestudie i det videnskabelige tidsskrift Autism Research sætter spørgsmålstegn ved, hvordan kønsklinikker håndterer autistiske børn og unge. Forskere under ledelse af Erez Topaz gennemgik journalerne for 786 transkønnede og kønsdiverse børn og unge mellem 4 og 19 år, som mellem marts 2013 og maj 2025 blev henvist til et nationalt henvisningscenter for kønsrelateret behandling i Israel. Resultatet bekræfter et mønster, der allerede har vist sig i litteraturen i længere tid: Autisme forekommer betydeligt oftere i denne gruppe end i den generelle befolkning, men studiet går et skridt videre ved at undersøge, hvad det i praksis betyder for adgangen til behandling og for det psykiske velbefindende. En omfattende gennemgang af studiet, herunder hvad tallene siger og ikke siger, findes på genderautisme.nl.

Tidligere forskning har allerede vist, at autistiske træk forekommer oftere hos unge, der henvender sig med kønsdysfori, end hos jævnaldrende i den generelle befolkning. Det nye studie af Topaz og kolleger føjer noget væsentligt til: Det handler ikke kun om, at autisme oftere forekommer sammen med kønsdiversitet, men også om, at autistiske unge inden for selve behandlingsforløbet håndteres og betjenes anderledes end deres ikke-autistiske jævnaldrende.

Samme milepæle, ulige adgang til behandling

Autistiske og ikke-autistiske kønsdiverse unge nåede i undersøgelsen de vigtige kønsrelaterede milepæle i omtrent samme alder, for eksempel det tidspunkt, hvor de første gang fortalte om deres kønsidentitet. Denne udviklingsmæssige lighed gav imidlertid ikke lige muligheder for behandling. En højere socioøkonomisk status i familien hang kun sammen med tidligere adgang til klinikken blandt ikke-autistiske unge. For autistiske unge gjorde en mere fordelagtig socioøkonomisk baggrund altså ingen forskel: De stødte tilsyneladende på barrierer, som forældrenes penge og uddannelse ikke kunne fjerne. Det peger snarere på et strukturelt problem i den måde, kønsklinikker håndterer denne gruppe på, end på et individuelt adgangsproblem, der kan løses med de rigtige forbindelser.

Autistiske piger: Sjældnere medicinsk transition, flere psykiske problemer

Resultatet for unge, der blev registreret som piger ved fødslen og er autistiske, er bemærkelsesværdigt: De påbegyndte betydeligt sjældnere medicinsk transitionsbehandling end andre grupper i kohorten, samtidig med at de havde en væsentligt større psykiatrisk belastning. Med andre ord fik netop den gruppe, der havde de største underliggende psykiske problemer, sjældnest adgang til det forløb, der ifølge den gængse behandlingsmodel skal afhjælpe disse problemer. Det rejser spørgsmålet, om kønsdysfori hos disse piger altid kan adskilles fra deres autisme, og om den nuværende kliniske tilgang i tilstrækkelig grad skelner mellem de to — en kritik, som kritikere af den bekræftende behandlingsmodel længe har fremført, men som nu også kommer til udtryk i denne type kvantitative forskning.

Forskere efterlyser autismeekspertise på kønsklinikker

Forskerne drager selv en forsigtig konklusion: Kønsklinikker bør integrere særlig ekspertise i autisme og samarbejde bedre med børnelæger, psykiatriske behandlere og udviklingsspecialister. Det er en erkendelse af, at den nuværende tilgang ikke slår til for en gruppe, der er dobbelt sårbar — både autistisk og kønsdivers — men det besvarer ikke, hvorfor denne ekspertise hidtil har været utilstrækkelig, eller om det er nok blot at udvide teamet, så længe den underliggende model fortsat tager udgangspunkt i henvisning til medicinsk transition som det selvfølgelige endemål. For klinikker uden for Israel, hvor autisme og kønsdysfori også ofte forekommer samtidig, er dette en opfordring til at se ud over den alder, hvor et barn henvender sig, og med omhyggelig diagnostik grundigt udelukke psykiatriske og udviklingsmæssige problemer, før et medicinsk forløb overvejes.