Vasterman: Amerikansk transundersøgelse viser ung, nonbinær, født som kvinde
Peter Vasterman analyserer de foreløbige resultater fra U.S. Transgender Survey 2022. Tallene viser en radikalt anderledes population end den klassiske transkønnede patient for tyve år siden – og slår benene væk under forklaringen om medfødt identitet.
92.329 respondenter – den største undersøgelse nogensinde
U.S. Transgender Survey 2022, der er gennemført af National Center for Transgender Equality, er den største undersøgelse blandt mennesker, der identificerer sig som transkønnede eller nonbinære. Rapporten omfatter 92.329 respondenter på 16 år og derover. Vasterman bruger dette som udgangspunkt: En stikprøve af denne størrelse tvinger os til at tage resultaterne alvorligt, og resultaterne tvinger os til gengæld til grundigt at revidere de gængse fortællinger om, hvem der er transkønnet.
55 procent er født som kvinder
Det første tal, der springer i øjnene, er kønsfordelingen. Vasterman: "De transkønnede, der er født som kvinder, udgør flertallet, nemlig 55 mod 45 procent." For tyve år siden, da den amsterdamske kønsklinik udviklede Dutch Protocol, var forholdet omvendt: Drenge og mænd dominerede den kliniske population. Dette skifte fra mandligt til kvindeligt domineret ser vi ikke kun i USA – det sker overalt, hvor selvidentifikation bliver målbar. Hvilken medfødt neurologisk tilstand skifter på to årtier fra overvejende mandlig til overvejende kvindelig? Ingen.
38 procent identificerer sig som nonbinære
Endnu mere afslørende er opdelingen efter identitet. "Kategorien nonbinær identitet udgør allerede 38 procent af hele gruppen." Blandt mennesker, der er født som kvinder, er nonbinær den hyppigste identitet: 30 procent af det samlede antal falder i kategorien "født som kvinde, identificerer sig som nonbinær". Blandt mænd, der er født som mænd, er tallet 8 procent. Fire gange så mange kvinder, der er født som kvinder, vælger nonbinær identitet sammenlignet med mænd, der er født som mænd. Vasterman peger på konsekvensen: Nonbinær er empirisk ikke en mellemposition mellem mand og kvinde, men en stærkt kønnet betegnelse – overvejende valgt af unge kvinder.
43 procent er 18-24 år
Aldersfordelingen er det tredje hårde tal. 43 procent af respondenterne er mellem 18 og 24 år. Denne kohorte er omkring tre en halv gange så stor som kohorterne mellem 25 og 44 år. Gruppen fra 45 til 54 år udgør kun 9 procent – næsten fem gange færre end den yngste gruppe. Hvis transkønnet identitet var en medfødt og jævnt fordelt egenskab, ville man forvente en flad aldersfordeling med et let fald på grund af dødelighed. Det, vi ser, er en stejl top blandt unge voksne og en afgrund blandt ældre kohorter. Det er ikke en biologisk profil, men en generationseffekt.
Unge voksne kvinder, nonbinære: Hvem er de?
Kombinerer man de tre variabler – født som kvinde, 18 til 24 år og nonbinær identitet – får man den typiske respondent i U.S. Transgender Survey. Det er netop den demografiske gruppe, hvor sociologer i femten år har målt en eksplosion i spiseforstyrrelser, autismediagnoser, depression og angstproblemer. Det er den gruppe, der voksede op med identitetsindhold på TikTok og Tumblr. Vasterman drager ikke eksplicit denne konklusion i blogindlægget, men tallene indbyder uundgåeligt til det. Det, der burde forklares som medfødt neurologisk, viser sig empirisk at være et kohortefænomen blandt unge kvinder i et specifikt digitalt miljø.
Tilfredshed, og hvad tallet siger – og ikke siger
Tilhængere af selvidentifikationsmodellen henviser gerne til et andet tal fra undersøgelsen: "Næsten alle respondenter, der gennemgik en transition, rapporterer, at deres liv er blevet bedre." Her er Vasterman forsigtig. En undersøgelse, der kun spørger mennesker, som stadig identificerer sig som transkønnede, mangler per definition detransitionisterne – den gruppe, der afbryder processen efter en transition eller fortryder den. Selvrapportering på et tidspunkt, hvor man stadig aktivt identificerer sig som transkønnet, måler ikke resultatet, men den aktuelle stemning hos den selvselekterede respondent. Det er et vigtigt tal, men ikke dokumentation for langsigtet effekt.
Hvorfor dette er relevant for Nederlandene
Vasterman kobler eksplicit de amerikanske tal til den nederlandske debat. De nederlandske henvisninger til kønsklinikker følger nøjagtig det samme mønster: en eksplosiv vækst siden 2013, domineret af teenagepiger, med en bemærkelsesværdigt stor nonbinær og tvivlende underkategori. Dutch Protocol blev udviklet til den gamle population – mandlige børn med dysfori, der havde været til stede siden børnehavealderen. De nuværende henvisninger passer ikke ind i denne protokol. At fortsætte behandlingen efter den samme model trods dette misforhold – mens Storbritannien, Sverige og Finland allerede har trukket sig – er netop det, Vasterman har skrevet imod i årevis.
Hvad undersøgelsen ikke måler
U.S. Transgender Survey måler, hvem der nu siger, at de er transkønnede eller nonbinære. Den måler ikke, hvor mange af disse respondenter der stadig vil tænke sådan om sig selv om fem eller ti år. Den måler ikke komorbiditeterne – autisme, spiseforstyrrelser, depression og traumer – som er overrepræsenterede i kliniske populationer. Den måler ikke, hvor stor en andel der har gennemgået en medicinsk transition, eller hvor mange af disse der senere er detransitioneret. Der mangler longitudinel forskning om alle disse spørgsmål. Det, undersøgelsen gør klart, er, at den population, der identificerer sig som trans i 2022, er yngre, mere kvindelig og mere nonbinær end nogen tidligere transkønnet population. Den, der kalder dette en naturlig biologisk given omstændighed, læser ikke tallene.